Danmarks Arkæologi-Historie 

De første mennesker

Jægerstenalderen · ca. 12.500–4.000 f.Kr.

Da isen trak sig tilbage efter den sidste istid, fulgte de første mennesker landskabet mod nord og ind i det område, vi i dag kalder Danmark. De levede som jægere, fiskere og samlere i et landskab, der gennem årtusinder forandrede sig fra åbne tundraområder til skov og senere til de kystlandskaber, der kom til at præge store dele af jægerstenalderen.

Der findes ingen skriftlige beretninger fra disse mennesker. Vores viden om deres liv kommer derfor næsten udelukkende fra de spor, de efterlod i landskabet: bopladser, ildsteder, grave, køkkenmøddinger og redskaber fremstillet af flint, knogle, tak og træ.

Blandt periodens karakteristiske fund er de fint forarbejdede flintredskaber og pilespidser fra de tidligste rensdyrjægere, mens senere fund fra blandt andet Maglemosekulturen vidner om mennesker, der levede af jagt og fiskeri omkring søer, moser og skovområder. Fra den senere Ertebøllekultur kendes store kystnære bopladser og køkkenmøddinger med enorme mængder østers- og muslingeskaller, dyreknogler, redskaber og keramik – ophobede rester af menneskers liv gennem generationer.

Enestående fund som Koelbjergmanden, Vedbækgravene og de mange velbevarede redskaber af ben og hjortetak giver samtidig sjældne indblik i de mennesker, der ellers kun efterlod begrænsede spor efter sig.

Jægerstenalderens arkæologi viser dermed selve udgangspunktet for den arkæologiske disciplin: Når ingen skrev historien ned, må den rekonstrueres gennem de fysiske spor, der stadig findes i jorden og landskabet.