Danmarks Arkæologi-Historie 

Jern, landsbyer og nye forbindelser

Jernalderen · ca. 500 f.Kr.–800 e.Kr.

Med jernalderen blev et materiale, der kunne fremstilles af lokale råstoffer, grundlaget for en ny teknologisk udvikling. Jern blev gradvist anvendt til våben, redskaber og håndværk og fik stor betydning for både landbrug og krigsførelse. Samtidig udviklede bosættelserne sig, og gårde og landsbyer satte stadig tydeligere og mere varige spor i landskabet.

Arkæologiske undersøgelser af langhuse, landsbyer, marker, brønde og værkstedsområder giver et detaljeret billede af jernalderens dagligliv. Store udgravninger ved blandt andet Hodde og Vorbasse har gjort det muligt at følge, hvordan gårde og hele landsbysamfund blev anlagt, ombygget og flyttet gennem generationer. Jernalderens arkæologi handler derfor ikke kun om spektakulære enkeltfund, men også om selve organiseringen af landskabet og de samfund, mennesker levede i.

Samtidig blev forbindelserne til resten af Europa stadig tydeligere. Under den romerske jernalder nåede romerske glas, bronzekar, mønter og andre luksusgenstande til Danmark gennem handel, diplomatiske forbindelser og kontakt med Romerriget. Rigt udstyrede grave som Hobygraven på Lolland, med dens berømte romerske sølvbægre, vidner om personer med adgang til internationale netværk og kostbare genstande fra områder langt uden for Norden.

Periodens moser og vådområder har bevaret nogle af de mest enestående arkæologiske fund fra Danmarks oldtid. Tollundmanden og Grauballemanden giver et sjældent direkte møde med jernalderens mennesker, mens omfattende våbenofringer fra blandt andet Illerup Ådal og Nydam Mose rummer våben, personligt udstyr og hele militære udrustninger. Nydam Mose har desuden bevaret Nydambåden, et stort rofartøj fra 300-tallet e.Kr., der peger frem mod den maritime teknologi, som senere blev så karakteristisk for vikingetiden.

Andre fund fortæller om periodens religion, magt og forestillingsverden. Gundestrupkarret, guldbrakteater, smykker, våbenofringer og de store guldskatte fra den senere jernalder viser et samfund, hvor håndværk, religion, status og politisk magt var tæt forbundet. Mod periodens afslutning bliver sporene efter mere koncentrerede magtcentre samtidig tydeligere, blandt andet gennem store halbygninger, rige fund og centrale bosættelser.

Jernalderen tegner dermed billedet af et Norden i forandring: fra lokale landbrugssamfund til stadig mere organiserede og hierarkiske samfund med forbindelser langt ud over Skandinavien. I periodens sidste århundreder kan man allerede ane de handelsnetværk, magtstrukturer og maritime traditioner, der skulle komme til at præge vikingetiden.