Danmarks Arkæologi-Historie 

Middelalderens Danmark

ca. 1050–1536

Med middelalderen blev Danmark i stigende grad præget af permanente institutioner, voksende byer og monumentale bygningsværker. Kristendommens etablering, en stærkere kongemagt og udviklingen af kirkelige og verdslige magtcentre satte nye og omfattende spor i landskabet – mange af dem er stadig synlige, mens andre ligger skjult under nutidens byer og bygninger.

Over hele landet blev der opført kirker, klostre, borge og befæstninger, mens eksisterende handelspladser udviklede sig og nye købstæder voksede frem. De mange middelalderlige stenkirker står som nogle af periodens mest synlige levn, mens ruiner som Hammershus, Vordingborg Slot og Kalø Slot fortæller om kongemagt, forsvar og politiske konflikter. Klostre og kirkelige anlæg vidner samtidig om den betydelige rolle, kirken fik i middelalderens samfund.

Under de moderne danske byer findes et andet og mindre synligt arkæologisk landskab. I Ribe, Aarhus, Odense, Roskilde og København ligger middelalderlige kulturlag bevaret under nutidens gader og bygninger. Her kan arkæologer finde rester af huse, gader, brønde, værksteder og affaldslag, som gør det muligt at rekonstruere udviklingen af byerne og hverdagslivet hos de mennesker, der beboede dem.

Et markant eksempel findes under Christiansborg, hvor arkæologiske undersøgelser har afdækket rester af Absalons borg, opført i 1100-tallet. Fundamenter og bygningsrester under det nuværende Christiansborg illustrerer meget konkret, hvordan flere århundreders byggeri kan ligge lag på lag under den moderne by. Den vedhæftede historiske fremstilling bruger netop udgravningen af Absalons borg som eksempel på middelalderens materielle levn.

Middelalderen har samtidig efterladt et omfattende materiale af mønter, segl, keramik, våben, smykker, redskaber og kirkelige genstande. Sammen med grave, bygningsrester og kulturlag giver disse fund mulighed for at undersøge alt fra handel og håndværk til sygdom, kost, religion og sociale forskelle.

Perioden adskiller sig samtidig fra oldtiden ved den voksende mængde af skriftligt materiale. Arkæologiske fund kan nu i langt højere grad sammenholdes med breve, lovtekster, regnskaber, krøniker og andre historiske kilder.Arkæologien kan dermed både supplere den skrevne historie og afdække dele af middelalderens samfund, som sjældent eller aldrig blev nedskrevet.

Middelalderens arkæologi viser således et Danmark, hvor fortiden ikke kun findes i monumenterne over jorden, men også lag på lag under nutidens landskab og byer – ofte direkte under de steder, hvor mennesker stadig lever og bygger i dag.